Лесное уединение

Хельга Дочь Лесника
             Skoveensomhed   
            Emil Aarestrup. 1838

    Igjennem B;geskoven
Jeg dig ved Haanden f;rte —
Det var saa gr;nt og kj;ligt,
Vi Nattergalen h;rte.
 
Det var, som hele Verden
Med Blomster og med Grene,
Med Skyer og med Stjerner,
Tilh;rte os alene.
 
Vi talte ikke sammen;
Vi kunde Intet sige,
Som snoede, tause Ranker,
Eensomme, lykkelige.
 
Saa frit, afsides var det,
Saa ubevogtet, stille —
Det var, som om vi Intet
Meer ;nskede og vilde.

              ***



Лесное уединение
( Emil Aarestrup. 1838)


В лесу, где дарят буки
Зеленую прохладу,
Нас окружали  звуки
Волшебной серенады

Пел соловей над нами,
Мы за руки держались,
И звезды с облаками
Лишь нам принадлежали

Сплетаясь, как  лианы,
Одни на целом свете,
Свободой были пьяны
И счастливы, как дети

Спокойный и огромный
Весь мир в руках держали.
И больше ничего мы
На свете не желали