Роберт Бёрнс - Бродяга Вилли

Владимир Викторович Голубихин
Ну вот и всё, любимый Вилли,
Бросаешь край родной!
Прижми меня покрепче, милый,
Увидимся ль с тобой.

Как больно стонут злые зимы
О, Вилли, без тебя!
Вернись весной, мой милый Вилли,
В родимые края!

Утихнут в сердце злые бури
Лишь на груди твоей!
Пусть небеса очей не хмурят,
Вернув тебя скорей.

А если ты меня забудешь,
Тогда навек прощай!
Без Вилли жизни мне не будет,
Умру я, Вилли, так и знай!


Here awa', there awa', wandering Willie!
He're awa', there awa', haud awa' hame!
Come to my bosom, my ain only dearie;
Tell me thou bring'st me my Willie again.

Winter winds blew loud and cauld at our parting;
Fears for my Willie brought tears in my e'e:
Welcome now, summer, and welcome, my Willie;
The summer to nature, and Willie to me.

Rest, ye wild storms, in the caves of your slumbers!
How your dread howling a lover alarms!
Wauken, ye breezes! row gently, ye billows!
And waft my dear laddie ance mair to my arms.

But, oh, if he's faithless, and minds na his Nannie,
Flow still between us, thou dark heaving main!
May I never see it, may I never trow it,
But, dying, believe that my Willie's my ain!